TxtAnalyserAppWriterKlasseværelsetIndsigt Artikel

Ud med grammatikøvelser og diktater

30. maj 2024 (Opdateret 1. august 2024)

Danskfaget dækker over mange emner og områder som læsning, forståelse og formidling af litteratur samt beherskelse af sproget. Det gør det svært at finde tid til faglig fordybelse.

Et klasseværelse med elever og en lærer ved tavlen

Ifølge Dorthe Mølgaard Mathiasen, der til daglig underviser i dansk, findes der en måde at få mere tid i danskundervisningen på. Løsningen er at integrere staveundervisningen i den almindelige danskundervisning i stedet for at bruge tid på ugentlige diktater og grammatikøvelser.

Væk med diktaterne

Sædvanligvis går en del af danskundervisningen til separat staveundervisning, men ifølge Dorthe rykker dette ikke ved elevernes stavekompetencer. Hun har taget en kandidatgrad i didaktik med staveforskning og staveundervisning som fokusområde, og her undersøgte hun, hvordan børn lærer at stave. I sin undersøgelser kom Dorthe frem til, at isoleret staveundervisning kun har et minimum af effekt, så hun har smidt grammatikbøgerne væk og lader staveundervisningen være en del af den almene undervisning.

Kontekstorienteret staveundervisning

“Diktatord er udenadslære, og det tager hjernen kognitivt 20 minutter at lære at stave til et ord på denne måde,” forklarer Dorthe og fortsætter: “Derfor har vi ikke ugentlige diktater eller grammatikhæfter.” I stedet underviser Dorthe eleverne i at blive opmærksomme på egne stavefejl og kunne foretage korrektur af fejlene.

“Hvis jeg oplever, at mange af eleverne begynder at have problemer med nutids-r, så tager jeg det med dem på tavlen, men jeg har ikke lagt en plan på forhånd om, hvilke emner vi skal igennem. Det kommer an på, hvor eleverne er.” I sit speciale fandt hun nemlig ud af, at en effektiv staveundervisning skal være en integreret del af den daglige danskundervisning.

Det har hun skrevet en bog om: “Styr på stavning – kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. kl. (Dafolo 2015)”, hvori hun forklarer om didaktikken bag kontekstorienteret undervisning. I bogen er der samtidig læringsmateriale til at lade stavning blive en del af den almene undervisning. Blandt andet har hun lavet et staveleksikon, som er bygget op omkring huskeregler frem for grammatikregler, for hun mener, det er vigtigere at kunne anvende sproget i praksis end at kunne alle reglerne.

Kaster med guldkarameller

Dorthe gør meget ud af at gøre klasseværelset til et rum, hvor der gerne må være fejl. For læringen opstår i opmærksomheden og korrektionen af fejl, og hun ser det som sit ansvar først og fremmest at gøre eleverne opmærksomme på deres egne problemområder. Nogle gange sørger Dorthe bevidst for at skrive et ord forkert på tavlen: “For de ved, at hvis de finder en fejl, så kaster jeg en guldkaramel ned til dem,” siger hun og fortæller, at de derpå i fællesskab snakker om, hvilken type fejl det er, og hvordan den skal rettes.

Dorthe gør også eleverne bevidste om, hvilke typer stavere de er, for på den måde lærer eleverne at blive opmærksomme på deres egne problemområder.

Til at undersøge, hvilke problemer eleverne hver især har, gør Dorthe brug af små skriveøvelser, og hun kan også finde på at give eleverne en diktat. Men hun understreger, at hun bruger diktaten til at få en idé om, hvor eleverne står, så at hun kan fokusere på at undervise dem i de problemområder, de har, og hvordan de selv kan lære at blive opmærksomme på det. Altså anvendes diktat og fx st-prøver som vurdering for læring.

Et naturligt fokus

Dorthe understreger, at det er vigtigere at tage stavning op i de situationer, hvor der kan opstå et naturligt fokus.

“Det er ikke sikkert, at man derved kommer rundt om alle fejltyperne, fordi grammatikken ikke foregår systematisk, men med løbende tjek, der frem for alt handler om at få en ide om elevernes ståsted, kan jeg målrette undervisningen mod det, eleverne faktisk har problemer med,” fortæller hun.

Ud over at undervise holder Dorthe kurser i den kontekstorienterede staveundervisning. Her oplever hun, at lærerne generelt er blevet mere åbne over for den viden, hun kommer med, men at mange lærere ikke føler, der er tid nok til at skabe læring rettet mod elevernes individuelle problemer.

Ikke tid til at rette

“Lige nu har lærerne ikke tid til at foretage disse rettelser, og det afholder dem fra at gøre noget ved det og i stedet “bare” gøre, som de plejer,” fortæller Dorthe. For hvis man som lærer skal identificere, hvilke fejltyper hver elev har, skal man afsætte en del tid til dette.

Hun oplever dog, at flere og flere er positive over for den kontekstorienterede læring, og så længe flere lærere er bevidste om, hvordan børn lærer, og er bevidste om de valg af undervisningsmetoder, de træffer, er hun tilfreds. Men hun er overbevist om, at staveundervisningen om nogle år vil se anderledes ud, med forhåbentligt mange flere guldkarameller i klasselokalerne.